Den farlige boken

ABC Nyheter har fått tilsendt den omstridte boken og fått tillatelse fra forlaget People's Press til å publisere utdrag av den.

Og i en direkte skrevet form presenterer elitesoldaten Thomas Rathsack et syn på krigen i Afghanistan fra soldatens synsvinkel, han avslører elitestyrkenes opplegg rundt EU-toppmøtet i København hvor det var fryktet voldelige demonstrasjoner, og han beskriver skjulte operasjoner inne i Afghanistan.

For tilbake etter sin første omgang i Afghanistan, settes Ratchack og elitestyrkene inn i vakthold som rettes mot 15.000 sivile demonstranter ved EU-toppmøtet i København i desember 2002. Det spekuleres i at dette kapittelet er blant de som volder størst hodebry.

Han skriver blant annet:

Slik er coveret til boken som kan bli forbudt. Illustrasjon: People's press

«I ugerne op til mødet bruger vi rigtig mange timer på tagene over hovedstaden. Vi træner også alle sammen røgdykning, og vi har røgdykkerapparater liggende klar, som vi på kort tid kan iføre os, så vi ved brand stadig kan navigere rundt i de røgfyldte gange og evakuere vores betydningsfulde gæster.

På tagene forbereder vi nedfiringsbaner med tov, som gæsterne kan evakueres ned på gaden med. Og vi klargør seletøj, som vi på få sekunder kan spænde på gæsterne og derefter hejse dem op i helikoptere.

På andre hoteltage sætter vi sprængladninger på alle antennerne, så vi i tilfælde af evakuering hurtigt kan bortsprænge dem. Herved rammer helikopternes rotorblade ikke antennerne, og de kan komme så langt ned, at vi reelt kun behøver at løfte folk om bord. På de fleste af hoteltagene kan helikopterne nemlig ikke lande, fordi de er for tunge.»

Og forfatteren fortsetter:

«Under topmødet er alle tilgængelige helikoptere fra Forsvaret i beredskab. De gamle og trofaste S-61 redningshelikoptere, Søværnets Lynx-helikoptere og Hærens noget mindre Fennecs står klar på militære områder og kaserner i og omkring København. Og klar ved dem står jægerpatruljer, der både som røgdykkere og antiterrorsoldater kan fastrope ned på hotellerne og indsættes sammen med Politiets Aktionsstyrke. I havnebassiner og kanaler patruljerer Frømandskorpset med dykkere og hurtiggående RIB-både.

Topmødet følges af omkring 15.000 »antiglobaliseringsaktivister« fra det meste af verden, men trods enkelte demonstrationer og mindre optøjer udvikler det sig ikke dramatisk. Der bliver heller ikke brug for at indsætte Jægerkorpset eller andre af de involverede enheder, så vi nøjes med at tilbringe tre døgn på standby på hotelværelser og københavnske, militære installationer.»

Et annet kapittel omhandler også skjulte operasjoner i Afghanistan, og det skal heller ikke bli tatt lett på at dette publiseres og beskrives.Den danske avisen Politiken har allerede publisert avsnitt fra denne operasjonen.

Den direkte skrivemåten hans kommer for eksempel frem i kapitellet som omhandler fem danske soldater som skal sendes ut på sitt første oppdrag.

Den potensielle motstandere fremstilles slik:

«Al-Qaida og Taleban er på hjemmebane og særdeles opsatte på at fange soldater – trofæer – fra koalitionen. Især elitesoldater. At fange, mishandle, torturere og dræbe en af os på den mest bestialske og groteske måde vil føre til stor anerkendelse og respekt fra baglandet.

En stakkel fra US Navy SEAL oplevede denne grusomme skæbne. Han blev såret, da han under en operation faldt ud af en helikopter, mens den lettede. Han blev senere fundet af al-Qaida, skudt i knæene og skridtet, fik skåret halsen over og blev efterladt med sin penis i munden.

Derfor frygter vi selvfølgelig tilfangetagelse. Så hellere dø i kamp.»

Og etter å ha spanet på en liten afghansk landsby i flere dager, oppdages de danske soldatene. Men når de blir umiddelbart hentes ut av området eller får hjelp, men tvert i mot får ordre om å finne et nytt sted å spane fra, så utløser det ramsalt kritikk av egne offiserer :

«Trods vores meldinger om, at al-Qaida og Taleban med al sandsynlighed er ved at mobilisere alle ressourcer i jagten på os, skal vi infiltrere i dette terræn spækket med fjendtlig aktivitet. De seks kilometer er endda i fugleflugtslinje, så det bliver formentlig ti kilometer. Og at skulle finde en ny base uden forudgående kortstudier eller forberedelsesfase er galimatias. Jeg ved snart ikke, hvem jeg frygte mest – al-Qaida eller denne galning fra min egen enhed?»

I boken kommer han også inn på trening og opplæring i blant annet Norge og Sveits.